Analysefase
For at finde frem til den bedste indsats og håndtering vil der i projektet blive kigget på sygefraværet som et kulturelt fænomen, hvilket betyder inddragelse af alle led i organisationen. Det sker ved hjælp af eksterne konsulenter, som også stod for kick off arrangementet i maj måned.
Projektets aktiviteter, og udfoldelse af dem, tager udgangspunkt i aktionslæringsteori, som betyder at læring sker i, og af-, praksis. Læringen tager udgangspunkt i det daglige arbejde og medfører små forandringer undervejs. Indtil videre har projektet primært drejet sig om forberedelse af selve aktiviteterne. Nu skal aktiviteterne skydes i gang og første sten i Center for Handicaps koordinerende sygefraværsindsats lægges.
Første skridt på vejen er, at konsulenterne skal have indsigt i Center for Handicap, observere mønstre i dagligdagen, høre medarbejdernes betragtninger og observere ledernes håndtering af sygefraværssamtaler. Teamledere og medarbejdere er derfor i gang i husene med at tage i mod konsulenterne og klæde dem godt på, til det videre arbejde i projektet.
Næste skridt
Erfaringerne og analyserne af de første observationer og interviews, fører frem til en Præsentations- og handleplansworkshop i slutningen af september måned. Workshoppen har medarbejdernes perspektiv i fokus og er med deltagelse af teamleder, medarbejderrepræsentant, AMR og TR fra de deltagende tilbud.
Sideløbende modtager teamlederne ledelsessparring på observationer af sygefraværssamtaler, fra konsulenterne. Der er løbende kompetenceudvikling af teamlederne i projektet, også for hvordan ledelse i Center for Handicap kan benytte sygefraværsdata som hjælp til god sygefraværshåndtering. På en heldagsworkshop i slutningen af september vil ledelsesgruppen, medarbejderrepræsentanter, AMR og TR blive præsenteret af konsulenternes analyse af Center for Handicaps nuværende data og sygefraværspolitik.
Projektet begynder nu rigtig at tage form og konsulenter, medarbejdere og teamledere i former i samarbejde vejen frem for Center for Handicaps sygefraværsindsats.