Pakke-, montage og elafdeling
Pakke-, montage og elafdelingen tilbyder primært beskæftigelse til borgere som trives bedst med at udføre mindre komplekse opgaver der ikke er fysisk krævende og finder tryghed i rutinen og genkendeligheden. Et typisk eksempel på en sådan, fast tilbagevendende opgave, er, at montere rawplugs i rammer, der efterfølgende folieres og pakkes i kasser, så de er klar til videresalg i butikkerne. Men, her udføres også mere komplekse monteringsopgaver der kræver et vist kognitivt niveau at udføre og målgruppen spænder vidt, inden for den gruppe af borgere der er tilknyttet Center for Handicap.
Afdelingen er indrettet således, at der er god adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede og arbejdet er typisk ikke fysisk krævende, således at borgere med mere vidtgående fysiske handicap også kan tilgodeses.