Certificering

Projekt LA2u i Krogsbølleparken har i sommeren 2023 opnået en kæmpe milepæl, til gavn for både borgere i Krogsbølleparken og på sigt hele Center for Handicap. 

8 engagerede medarbejdere fra Krogsbølleparken er nu certificerede LA2 Trainers og har papir på at kunne implementere LA2, rådgive samarbejdspartnere om LA2 og kan formidle og undervise i LA2. Forud for certificeringen ligger et benhårdt stykke arbejde med at modtage undervisning, dygtiggøre sig i samspil og samtale omkring LA2 med både borgere og kolleger og at formidle LA2 til andre. De certificerede LA2 Trainers har derfor nu også erfaring med at video-optage egen praksis, få og give sparring på baggrund af optagelser og at tilpasse praksis efter læringen. 

Certificerede LA2 Trainers er en kæmpe styrke i arbejdet med at udbrede LA2u til resten af Center for Handicap, så de gode resultater, med at højne trivslen hos borgerne og forebygge voldsomme episoder, kan komme hele organisationen til gode. 

Derfor blev der på 3. opfølgningsdag med Sopra og Social- og Boligstyrelsen fejret både de 8 certificerede Trainers, men også at Krogsbølleparken i projektperioden er lykkedes med at nedbringe antallet af voldsomme episoder med over 30%. 

Hele Krogsbølleparkens medarbejdergruppe arbejder dedikeret videre med LA2u og samtidig er næste skridt, at lægge konkret plan for hvordan LA2u skal bredere ud i organisationen.