Stormarken 4-5

Botilbuddet rummer 12 lejeboliger, efter alm. Nyttig lejeloven §105, hvor der til målgruppen ydes støtte efter §85.1 af boligerne anvendes som aflastningslejlighed. Boligerne og fællesarealerne er indrettet med maksimal hensynstagen til mennesker med medfødt døvblindhed med kontraster, kendemærker og hjælpemidler. Målgruppen er voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, i alderen 18+.

Målgruppen

Målgruppen har behov for varig støtte og vejledning omkring almindelige daglige funktioner såsom personlig hygiejne, måltider, økonomi, i sociale relationer med medborgere og omverdenen samt kognitiv støtte og vejledning efter behov.

Særligt for dette botilbud, er at det primært er for døvblinde borgere og borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsniveau. Botilbuddet har fokus på et indholdsrigt liv for borgere med betydelig sansetab, med tilpassede aktiviteter til målgruppen.

Botilbuddet arbejder med fokus på at give mennesker med medfødt døvblindhed optimale muligheder for kommunikation, orientering, og social deltagelse. De udfordringer, borgernes funktionsnedsættelser medføre, kompenserer personalet i vid udstrækning for gennem denne tætte omsorg, støtte og hjælp

Beliggenhed

Botilbuddet er beliggende i udkanten af Nakskov by, i rolige omgivelser. Der er rig mulighed for ture på de nærliggende stiområder, og trafikalt befinder vi os i et område hvor man som borger kan færdes trygt.

Tilsynsrapport

Tilsynsrapport fra Stormarken 1 til 5

https://stps.dk/Media/638441184707932980/Stormarken%201-5.pdf (Åbner som PDF)

Kontaktoplysninger

Har du brug for, eller lyst til at høre mere om vores tilbud kan du kontakte nedenstående ledere.

Centerleder
Annette Moryl Hansen
Telefon: 51 29 08 51

Teamleder
Tina Kondrup
Telefon: 30 53 49 93